Giv ikke USA skylden for den globale ejendomskrise
24.oktober 2008
Tilsynladende går alle og tror at den finansielle krise, der er samtaleemne i verdenen, skyldes den amerikanske grådighed. I dette tilfælde tager alle dog fejl.
Tvang USA Islands tre bankerot banker til at garantere 5,4% på udenlandske konti? Holder vi USA ansvarlig for Europas absurde inflationsramte huspriser? Er de smarte og rige europære ikke selv lige så meget ansvarlige for Europas huskrak som de ulykkelige og fattige amerikaner? Når alt kommer til alt i 2006 blev en et-værelses lejlighed i Dublin solgt for $ 600.000 - mere end $125.000 end prisen er på nuværende tidspunkt.
Da Den Internationale Valutafund (DIV) udgav World Economic Outlook tidligere i år, kalkulerede den med en top i huspriser, som er defineret som "huspris-gap" i Canada, USA, Japan, Australien og 13 europæiske lande.
Blandt de 17 lande, fastslog DIV, at kun 2 lande havde 0 eller bedre "huspris-gap". Canada fremkom som det ene land - med gennemsnitlige huspriser 2% lavere end de offentlige vurderinger.
Det andet land var Østrig med huspriser 6% lavere end de offentlige vurderinger)
DIV fastslog yderligere, at USA i slutningen af 2007 havde et huspris-gap - en boble faktor på 10% som ikke kunne redegøres for i de fundementale økonomiske faktorer. Sammenlignet med europæiske huspris gaps, viste det amerikanske gap kun et beskedent overskud. DIV fastslog Irlands huspris-gap på 30%, ensbetydende med Irlands huspriser er næsten 1/3 del højere end de offentlige vurderinger.
Lige så vel, som DIV kalkulerede med kreditlånene i forskellige lande som en procent del af bruttonationalproduktet (BNP). Canada var igen øverst på listen over lande uden opskruede ejendomspriser. Canadas kreditlån var 50% af BNP.
I Holland og Danmark var kreditlånene 95% af BNP. (Oevrige lande; Oestrig 80%, Spanien 60%, Irland 70%. For USAs vedkommende var 78% af BNP, halvvejs mellem Canada på den ene side og Holland samt Danmark på den anden side.
Canada indtog pæne pladser i disse (og andre) sammenligninger, men meget omtalte USA præsterede ikke kun dårlige pladser. (DIV rapporten konkluderede, at USA var middelmådig placeret blandt landes sårbarhed. De fleste europæiske lande er dårligere placeret. Nogle oplever udsigterne til katastrofale huspriser, andre møder konkurser. De baltiske lande (Estland, Letland og Litauen) er desperate. Spanien er desperat (Spanien har bygget fire millioner ejendomme i det seneste årti; mere end England, Frankrig og Tyskland tilsammen - de fleste af de nybyggede ejendomme i Spanien er ment som nr 2 hjem for rige europære. England, Frankrig og Irland er desperate. Huspriserne er faldende i alle disse lande - og den amerikanske situation har intet med dette at gøre. Enhver bølge falder på et tidspunkt.
Hvorfor er denne ejendomscyklus så meget mere skrøbelig end hidtil? I et tidsskrift for ejendomscykluser i 19 lande, DIV fastslog at gennemsnittet af "top-perioden" tog 61/2 år og at gennemsnitsprisstigning i denne periode var 39,2% Desuden fastslog de at "lav-perioden" tog 4 år og at gennemsnitsfaldet i denne periode var 20,2%. Ydermere kalkulerede DIV at "top-perioden" som toppede sidste år har varet i 15 år og at gennemsnitsstigning var paa hele 116,6%. Forudsat at den fremstaaende "lav-periode" er ligesom den foregående huspriser i Europa kunne falde med 58% inden for 6 år.
Den store ejendomsfest (2000-2007) var den første omfattende og globale fest, det er dog ikke kun i USA og Europa huspriserne falder; Indien oplever også faldende huspriser. Festen var god - den gjorde det muligt for flere end nogensinde at eje deres eget hus, beskæftigede millioner af arbejdere i byggebranchen og tilførte millioner af husejere store værdier.
Psykologien fremdriver huspriser lige så meget som økonomisk vækst. I det 20. århundrede udtrykte litteratær kritikkeren George Steiner, at alle Guds skabninger stuvede sig sammen. Tilsynladende gør vi det stadig, undtagen i dette tilfælde, canadierne, men man giver ikke det førende dyr skylden for en selvforkyldt katastrofe som skræmte dem alle.
